Fast eller variabel ladepris på ladestandere til boligforeninger og erhverv – hvad skal I vælge?

Indholdsfortegnelse

Overvejer I at installere ladestandere ved jeres virksomhed eller boligforening, skal I tage stilling til, om opladningen skal ske til en fast eller variabel pris. I denne guide gennemgår vi de vigtigste fordele og ulemper ved begge løsninger – så I kan vælge den model, der passer bedst til jeres behov.

Læs også: Opladning af elbil – alt du skal vide

I vælger selv prisen på opladning

Som virksomhed eller boligforening har I fuld kontrol over ladeprisen. Det betyder, at I selv kan bestemme, hvad det skal koste for en medarbejder eller beboer at oplade elbilen ved jeres ladestandere.

Det giver jer samtidig mulighed for at gøre ladestanderne til en ekstra indtægtskilde, hvis I vælger en prisstruktur, der både tilgodeser brugerne og økonomi.

Fast eller variabel ladepris – hvad skal I vælge?

Når ladestanderne er installeret, skal I beslutte, hvordan prisen for opladning fastsættes – enten som en fast pris, der justeres f.eks. månedligt, eller en variabel pris, som løbende kan ændres. 

Variabel ladepris

Med en variabel pris kan ladeprisen ændres løbende baseret på forskellige faktorer som eksempelvis strømforbrug, tidspunkt på dagen og efterspørgsel.

Fordele ved at vælge variabel prisstruktur:

  • Fleksibilitet: Prisen kan tilpasses efter elprisen og efterspørgsel f.eks. kan I lettere øge prisen i perioder med høj efterspørgsel.
  • Incitatement til brug uden for myldretid: Brugerne motiveres til at oplade, når strømmen er billig og grøn – typisk om natten eller formiddagen.
  • Højere indtjening: I kan hæve prisen i travle perioder og dermed øge indtjeningen.

Læs også: Hvad koster det at lade en elbil?

Ulemper ved variabel prisstruktur:

  • Mere administration: Prisen skal justeres løbende, hvilket kræver mere tid og flere ressourcer af jer som virksomhed eller forening.
  • Uforudsigelig pris for brugerne: Det kan skabe usikkerhed og afskrække beboere eller medarbejdere at prisen ikke kendes på forhånd.
  • Risiko for lavere indtjening: En billig pris kan i stille perioder betyde mindre indtjening, hvis det ikke kompenseres af øget brug.

Læs også: Ladeboks til elbil – få overblik

Fast ladepris

En fast ladepris betyder, at prisen er den samme hele døgnet – typisk justeret med fast interval (f.eks. månedligt).

Fordele ved fast prisstruktur:

  • Nemmere administration: Der er mindre behov for løbende justering af ladeprisen.
  • Mere overskuelig pris for brugerne: Gør det let for brugere at forstå, hvad en opladning koster.
  • Stabil indtjening: En korrekt fastsat pris giver forudsigelige indtægter for jeres forening og virksomhed.

Ulemper ved fast prisstruktur:

  • Manglende fleksibilitet: I kan gå glip af ekstra indtjening i travle perioder og kan ikke sænke prisen i stille timer for at tiltrække nye kunder.
  • Mindre konkurrencedygtig: Brugere kan vælge andre steder at oplade med lavere priser i bestemte tidsrum.
  • Belastning i myldretid: Ingen incitament for at lade bilen uden for travle tidspunkter.

Læs også: Ladeboks til elbil – få overblik

Hvilken løsning bør I vælge?

Valget mellem fast og variabel ladepris afhænger af jeres mål, kapacitet og ønskede involvering i administration. Hvis I prioriterer enkelhed og forudsigelighed, er en fast pris ofte bedst. Hvis I ønsker fleksibilitet og mulighed for højere indtjening – og har ressourcerne til at håndtere det – kan en variabel pris være det rigtige valg.

Har I endnu ikke installeret ladestandere, kan I få tilbud og rådgivning her:

fast-eller-variabel-ladepris-til-forening-erhverv
Skrevet af

Nicoline

Nicoline har mere end 3 års erfaring inden for elmarkedet. Hun varetager dagligt dialogen med vores samarbejdspartnere, elselskaberne og har derfor en omfattende indsigt i, hvad der foregår på elmarkedet. Hun samarbejder med nogle af Danmarks største energiselskaber, som f.eks. OK, NRGI og Nettopower og denne indsigt og ekspertise deler hun gavmildt med dig her på FindEnergi. Nicoline har også bidraget med over 100 artikler om energi, bæredygtighed og grøn livsstil, som du kan læse her på FindEnergi.dk og Elberegner.dk. Hun har hjulpet tusindvis af forbrugere med at træffe velinformerede beslutninger om energi og bæredygtighed. Hendes engagement i at levere nøjagtig og værdifuld information er bevist gennem hendes mange artikler, der er blevet godt modtaget af læsere og eksperter inden for området.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

FE-time-for-time
QR-PlayStore.png

Findenergi.dk er en annonceside

På Findenergi.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Findenergi er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.