Ny metode: Sådan beregnes elafgiften, hvis du har elvarme (april 2025)

Indholdsfortegnelse

Husstande med elvarme har længere fået reduceret elafgift på den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt. Fra 1. april 2025 er der indført en ny metode til afregning og af denne elafgift – og den kan få betydning for din elregning.

Den nye beregningsmodel er lavet af Energinet i samarbejde med branchen og betyder, at elafgiften nu beregnes mere præcist ud fra dit faktiske forbrug.

Hvad går ændringen ud på?

Elafgift beregnes i rigtig rækkefølge

Tidligere blev de 4.000 kWh, du skal betale fuld elafgift af, fordelt jævnt over hele året. Det betød, at du hver måned automatisk betalte fuld afgift af ca. 333 kWh – uanset om du faktisk havde brugt meget strøm tidligt på året.

Med den nye metode ser man i stedet på rækkefølgen af dit forbrug:

  • Du betaler fuld elafgift på de første 4.000 kWh, du bruger i løbet af året
  • Når du når over 4.000 kWh, bliver resten af dit forbrug beskattet med den reducerede sats

Det er en fordel for dig, der bruger meget strøm i starten af året – fx til elvarme i de kolde vintermåneder.

Gælder bagudrettet

Den nye metode gælder tilbage fra 1. januar 2023. Det betyder, at din elleverandør eller dit netselskab skal gå tilbage og genberegne din elafgift – og i nogle tilfælde kan du få penge tilbage.

FindEnergi_elafgift_gammel_ny_model

Hvad betyder det for dig som elvarmekunde?

I praksis vil den nye metode ikke ændre noget for de fleste – men den sikrer, at elafgiften bliver regnet ud på en mere retfærdig måde.

Du skal ikke selv gøre noget

Hvis du bruger elvarme og har et årligt forbrug over 4.000 kWh, tager din elleverandør og netselskab automatisk højde for den nye måde at regne elafgift på. Du får besked, hvis det har betydning for dig.

Små reguleringer kan forekomme

I visse tilfælde – især hvis du har brugt meget strøm tidligt på året – kan du opleve en justering af din elafgift. Det gælder dog kun for nogle få, og det er ikke sikkert, det betyder penge tilbage.

Hvem kan få reduceret elafgift? 

I Danmark kan du få reduceret elafgift, hvis din bolig opvarmes med el, og du opfylder visse betingelser.

Kriterier for reduktion af elafgift: 

  1. Opvarmningsform: Din bolig skal opvarmes med el, f.eks. gennem varmepumpe, jordvarme, elpaneler eller anden form for elvarme. 
  2. BBR-status: Din bolig skal være korrekt registeret i BBR med el som primær opvarmningsform og som helårsbolig eller sommerhus. 
  3. Forbrug: Du kan få reduceret elafgift på den del af dit årlige forbrug, der overstiger 4.000 kWh. 

Hvis din bolig opfylder disse krav, kan du ansøge om reduceret elafgift. Du kan søge 3 år tilbage i tid, hvis du kan fremvise relevant dokumentation – eksempelvis hvis du har installeret en luft-til-vand-varmepumpe

Skrevet af

Nicoline

Nicoline har mere end 3 års erfaring inden for elmarkedet. Hun varetager dagligt dialogen med vores samarbejdspartnere, elselskaberne og har derfor en omfattende indsigt i, hvad der foregår på elmarkedet. Hun samarbejder med nogle af Danmarks største energiselskaber, som f.eks. OK, NRGI og Nettopower og denne indsigt og ekspertise deler hun gavmildt med dig her på FindEnergi. Nicoline har også bidraget med over 100 artikler om energi, bæredygtighed og grøn livsstil, som du kan læse her på FindEnergi.dk og Elberegner.dk. Hun har hjulpet tusindvis af forbrugere med at træffe velinformerede beslutninger om energi og bæredygtighed. Hendes engagement i at levere nøjagtig og værdifuld information er bevist gennem hendes mange artikler, der er blevet godt modtaget af læsere og eksperter inden for området.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

FE-time-for-time
QR-PlayStore.png

Findenergi.dk er en annonceside

På Findenergi.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Findenergi er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.