jordvarmeslanger

Jordvarmeslanger – alt du skal vide

Indholdsfortegnelse

Har du overvejet jordvarmeanlæg og vil derfor gerne blive lidt klogere på, hvad en jordvarmeslange er, og hvordan de fungerer? Så er du kommet til det rigtige sted. Vi tager dig igennem alt information, du skal bruge, hvis du gerne vil vide mere om jordvarmeslanger.

Hvad er en jordvarmeslange?

Jordvarmeslanger er de slanger, der graves ned i haven, når du anskaffer dig et jordvarmeanlæg til din bolig. Idéen med slangerne er, at de skal optage varmen fra jorden, som de ligger i. Det gør de blandt andet ved hjælp af den frostvæske, der ligger indeni jordvarmeslangen. Når temperaturen ligger over 4 grader, optager slangen varmen og overfører varmen til anlægget. 

Varmepumpen i jordvarmeanlægget opvarmer væsken og overfører den til boligens varmtvandsbeholder. Bagefter løber frostvæsken tilbage i jordvarmeslangerne og hele processen gentages. Det er derfor en automatisk proces, som opvarmer vandet meget effektivt.

Vil du have jordvarmeslanger i haven – overvej disse faktorer

Der er nogle faktorer, du bør overveje, inden du indhenter tilbud på et jordvarmeanlæg

Det er blandt andet vigtigt, at der ikke er noget i haven, som skygger for solen. Du kan derfor ikke plante høje træer eller opføre mindre byggerier i haven, da det vil have en negativ effekt på jordvarmeslangerne.

Nedgravning af jordvarmeslanger kræver plads

Derudover er det også vigtigt, at din bolig har en forholdsvis stor have. Jordvarmeslanger skal nemlig ligge ret præcist, hvilket kræver et areal på omkring 300-400 m2. Husk, at du også skal kontakte kommunen, inden du foretager dig installationer, da det er nødvendigt at søge om tilladelse for nedgravningen.

For at få de bedste besparelser og samtidig sørge for, at selve jordvarmeanlægget er mest effektivt, skal dit hus være godt isoleret. Ellers vil du miste varmen, som jordvarmeslangerne er med til at producere, hvilket i sidste ende påvirker din energiregning.

Pris på jordvarmeslange

Den sidste faktor, du bør overveje, er naturligvis prisen. En jordvarmeslangepris vil typisk ligge mellem 110.000-160.000 kr. afhængigt af husets størrelse og dit varmeforbrug. Prisen inkluderer også selve jordvarmeanlægget. 

Den korrekte dybde for jordvarmeslanger

Den mest optimale dybde for en jordvarmeslange er ca. 1 meter. 

Da slangerne derudover skal ligge omkring 1,5 meter fra hinanden, skal du bruge et haveareal på lidt mere end tre gange husets størrelse.

 Er du derudover i tvivl om, hvor mange meter jordvarmeslange du skal bruge, kan du typisk regne med det dobbelte af din boligs areal i meter. Det vil sige, at hvis du har en bolig på 150 m2, skal du forvente at skulle bruge 300 meter jordvarmelange.  

jordvarmeslanger

Hvad sker der med haven efter nedgravning af jordvarmeslanger?

Som udgangspunkt skal du ikke være bekymret for haven, når du får gravet en jordvarmeslange ned. Haven vil naturligvis blive gravet op under nedgravningen af slangerne, så det vil være nødvendigt at få lagt græs på igen. Men haven vil umiddelbart altid komme tilbage igen. Det er dog stadig vigtigt, at du efterfølgende ikke planter mange blomster, træer og buske, da det kan skygge for solens varme.

Hvad gør man ved en utæt jordvarmeslange?

Der kan altid ske fejl under en installation af et jordvarmeanlæg, og i ganske få tilfælde kan du få en utæt jordvarmeslange. Det sker dog meget sjældent og vil ikke have nogen virkning på din have. Den frostvæske, som ligger i slangerne, er ikke giftig for haven og heller ikke forurenende. Men det bliver selvfølgelig nødvendigt at få repareret den beskadigede jordvarmeslange, så dit jordvarmeanlæg igen kan fungere optimalt.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvad er prisen på en jordvarmeslange?

Investeringen for at få jordvarmeslanger i din have vil ligge på minimum 110.000 kroner. Det afhænger dog af flere faktorer som blandt andet størrelsen på din bolig.

Hvor meget jordvarmeslange skal man bruge?

Længden af jordvarmeslangen afgøres af arealet på din bolig. Typisk anvendes det dobbelte af dit husareal i antal meter slange. En bolig på 120 m2 vil kræve en nedgravning af 240 meter jordvarmeslange.

Findenergi.dk er en annonceside

På Findenergi.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Findenergi er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.