
Jordvarme virker ved at hente lagret solenergi fra jorden og omdanne den til varme i boligen. Det sker via et net af nedgravede slanger opsamler varme fra jorden, og en varmepumpe hæver temperaturen, så varmen kan bruges til radiatorer, gulvvarme og varmt vand.
Kort fortalt – sådan fungerer jordvarme
- Solen opvarmer jorden
- Jordslanger opsamler varmen
- En kølevæske transporterer energien til varmepumpen
- Jordvarmepumpen hæver temperaturen
- Varmen sendes ud i huset
Jorden fungerer altså som et stort energilager, der kan levere varme året rundt.
Sådan fungerer jordvarme trin for trin
1. Varme opsamles i jorden
Slanger fyldt med frostvæske graves ned i haven eller bores lodret ned i undergrunden. Væsken optager varme fra jorden.
2. Energien transporteres til varmepumpen
Den opvarmede væske føres ind i huset til varmepumpen.
3. Temperaturen hæves
En kompressor hæver temperaturen på energien – lidt ligesom et omvendt køleskab.
4. Varmen fordeles i boligen
Den høje temperatur bruges til:
- Gulvvarme
- Radiatorer
- Varmt brugsvand
Virker jordvarme også om vinteren?
Et jordvarmeanlæg virker også om vinteren. Selvom solen ikke skinner kan væsken i jordvarmeslangerne stadig optage varme fra jorden. Det betyder, at du selv i frostvejr kan regne med dit jordvarmeanlæg.
De vigtigste dele i et jordvarmeanlæg
Et jordvarmeanlæg består af:
- Jordslanger eller boring
- Varmepumpe
- Kompressor
- Fordamper
- Kondensator
- Ekspansionsventil
Sammen danner de et lukket kredsløb, der flytter varme fra jorden ind i huset.
Horisontal eller lodret jordvarme
Der findes to typer installation:
Horisontal jordvarme
- Slanger graves ned i haven i ca. 1 meters dybde.
Du kan læse mere om horisontal jordvarme her
Lodret jordvarme
- Fungerer ved en lordret boring der går 50 – 200 meter ned i undergrunden.
- Lodret løsning kræver mindre plads, men er dyrere at installere.
Virker jordvarme til alle typer bolig?
Jordvarme virker til langt de fleste helårsboliger, men det er ikke en universalløsning for alle. Jordvarme er generelt bedst egnet til:
- Huse med have eller plads til boring: En god tommelfingerregel er, at jordslangerne kræver et ubebygget grundareal, der er 2,5 – 3 gange større end boligens areal.
- Velisolerede boliger: Hvis investeringen skal være rentabel, er det vigtigt din bolig er godt isoleret.
- Boliger med gulvvarme: Jordvarme er en ideel kombination med gulvvarme, da jordvarmepumper arbejder mest effektivit ved lave fremløbstemperaturer.
Vær opmærksom på, at det kræver en tilladelse fra kommunen at få installeret jordvarme, da anlægget skal sikre at jord- og grundvand ikke forurenes.
Fordele ved jordvarme
- Meget lav varmeregning
- Stabil varme året rundt
- Lang levetid
- CO₂-venlig løsning
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvordan fungerer jordvarme i fugtig jord?
Fugtig jord er særligt velegnet til jordvarme, fordi den leder varme bedre end tør jord. Det betyder, at jordvarmepumpen kan optage mere energi fra jorden og dermed arbejde mere effektivt.
Hvordan påvirkes jordvarme af ændringer i udetemperaturen?
Et jordvarmeanlæg tilpasser automatisk sin drift efter temperaturen udenfor. Systemet registrerer løbende udetemperaturen og justerer varmeproduktionen, så du får en stabil og behagelig temperatur indendørs.

