De fleste elselskaber giver dig mulighed for at vælge mellem to slags elaftaler: en fast pris på el eller en variabel elpris. Mange forbrugere synes, at det er svært at finde ud af, hvilken løsning der er bedst.
I denne guide kan du lære meget mere om, hvilke fordele og ulemper der er ved en fast pris på el eller en variabel elpris, samt hvilken elaftale der er bedst at vælge i år.
Hvad er en fast pris på el?
Vælger du en fast pris på el indgår du en aftale med elselskabet, hvor du hver måned betaler en fast pris på el. Det betyder, at du kan forvente den samme udgift pr. brugt kWh hver eneste måned hele året rundt, eller indtil fastpris aftalen udløber.
Rigtig mange vælger en aftale med el til fast pris, fordi de kan lide visheden og trygheden ved en elpris, der ikke ændrer sig.
I tider, hvor elpriserne stiger, kan du roligt tænde dine elektriske apparater derhjemme uden at være nervøs for en kæmpe regning. Omvendt vil du i ikke kunne spare penge når markedsprisen er lav, eller udnytte prisforskellen i elprisen time for time.
Fastpris på el er derfor et populært abonnementsvalg for de husstande, der ikke gider bruge tid eller kræfter på at følge med i udviklingen på elmarkedet.
Værd at vide om faste elpriser
Prisen på el ved en fastprisaftale gælder typisk i enten 3, 12, 24 eller 36 måneder, alt efter hvilket elselskab du vælger. Vær opmærksom på, at mange elselskaber også kalder deres fastprisaftaler for “kvartalsprodukter”. Dette er tilfældet med fast el som gælder i en periode på 3 måneder.
Når du leder efter et abonnement med en fast pris på el, så vær opmærksom på, at du ud over prisen pr. kWh skal betale en månedlig abonnementspris, elafgifter og eventuelle gebyrer.
Hvad betyder en variabel elpris?
Med en variabel elpris kan prisen pr. brugt kWh stige eller falde afhængigt af markedets elpriser. Det betyder, at du kan spare mange penge, hvis priserne falder – men du kan også risikere at få en højere elregning i perioder, hvor der er prisstigninger. Du bør have en vis risikovillighed for at føle dig godt tilpas med variable elpriser. De fleste beregninger viser dog, at det over en længere periode er billigere at vælge de variable elpriser.
Er det bedst at vælge fast eller variabel el?
Det afhænger af dit temperament, hvilken løsning du bør vælge. En fastprisaftale på el giver dig en kendt og konstant udgift pr. kWh, mens de variable elpriser giver besparelser ved prisfald og stigende udgifter ved prisstigninger.
Set over tid er den billigste løsning, at vælge en variabel elpris. Derudover vil det for de fleste, også være det bedste valg i øjeblikket, da størstedelen af alle elselskaber i Danmark, har valgt at pause salget af fastpris aftaler som gælder mere end 3 måneder, i forbindelse med energikrisen.
Skal jeg vælge faste- eller variable priser på strøm?
Der er både fordele og ulemper forbundet med begge muligheder. Hvis du vælger en fast elpris, betyder det, at du betaler en fast pris per kWh hver måned uanset dit strømforbrug. Her skal du dog være opmærksom på, at man ofte betaler en lidt højere pris i modsætning til den variable elpris.
Vælger du derimod en variabel elpris, betyder det, at din elpris både kan stige og falde afhængig af markedets nuværende elpriser. Hvis elpriserne derfor falder markant, vil du have mulighed for at spare en del penge på elregningen – dog kan du også risikere, at elprisen stiger markant, og den vil dermed have den modsatte effekt.
Fordele og ulemper ved variabel elpris og fastpris på el
Når du vælger en aftale med fastpris på el, er den helt store fordel, at du altid ved, hvad du skal betale pr. brugt kWh. Det giver vished om økonomien og for mange også tryghed. Ulempen er derimod, at du ikke kan drage nytte af de faldende elpriser. Tager elpriserne et kæmpe dyk, vil du stadig betale din faste – og højere – elpris. I så fald kan du altid overveje om du skal skifte elselskab.
Fordelen ved variable elpriser er, at du kan spare mange penge på de tidspunkter, hvor elprisen er lav. Du kan også udnytte, at elprisen svinger i løbet af dagen, så du bruger mest el i de tidsrum, hvor prisen er lav. Du kan altid følge elprisen time for time i vores graf her.
Ulempen er selvsagt, at når priserne er høje, kan det blive væsentligt dyrere for dig at tænde for elektronikken derhjemme.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvad er billigst – fast pris på el eller variable elpriser?
I gennemsnit over længere tid er det som regel billigst at vælge variable elpriser.
Skal jeg vælge en aftale med fast pris på el eller variable priser?
Det er nødvendigt, at du sætter dig ind i fordele og ulemper, før du beslutter dig. Med en fast pris på el får du stor økonomisk tryghed, men med en variabel pris kan du i gode tider spare penge på elregningen.