Skal du vælge en fast eller variabel elaftale?

Indholdsfortegnelse

Står du og skal finde en ny elaftale, skal du også tage stilling til, om den skal have en fast eller variabel elpris.

Siden oktober 2025 skal elselskaber med mere end 200.000 kunder også udbyde mindst én kvartersafregnet elaftale, hvor priserne ændrer sig hvert 15. minut. Samtidig skal de som hidtil tilbyde etårige fastpriskontrakter på el. Men hvilken elaftale skal du vælge? Det vejleder vi dig om her. 

Hvad er forskellen på en fast og variabel elpris?

Lad os starte med det helt grundlæggende – nemlig forskellen på en elpris, der er fast, og en, der er variabel.

Fast elpris

En fast elpris betyder, at du betaler den samme pris pr. kWh i en fast periode – typisk 3, 6 eller 12 måneder. Den faste elpris pr. kWh ændrer sig ikke, heller ikke når markedsprisen på el svinger fra time til time.

Elaftaler, som er faste i 3 måneder ad gangen, går typisk under navnet kvartalsel. Det betyder, at prisen reguleres hver tredje måned afhængigt af, hvordan markedsprisen udvikler sig. Nogle elselskaber tilbyder også elpriser, der er faste én måned ad gangen – disse kaldes ofte månedsel.

Variabel elpris

Med en variabel elpris får du en aftale, hvor prisen på strøm følger markedsprisen på el time for time. Oven på den rå elpris kommer der typisk et spottillæg og måske også et abonnement, afhængigt af den valgte aftale.

Måske har du hørt om negative elpriser? Med en variabel elaftale får du som forbruger blandt andet mulighed for at udnytte tidspunkter, hvor elprisen er negativ. Det betyder i praksis, at elproducenterne betaler for, at der bliver brugt strøm.

Overblik – fast elpris vs. variabel elpris 

Herunder får du et hurtigt og overskueligt overblik over forskellen på faste og variable elaftaler – og hvordan de adskiller sig fra hinanden i praksis.

Fast elpris Variabel elpris
Samme pris pr. kWh i hele aftaleperioden
Prisen ændrer sig fra time til time
Tryghed og stabilitet
Ofte billigst over tid
Beskytter dig mod pludselige prisstigninger
Du kan spare penge, når elprisen er lav
Du går glip af de billigste timer
Du risikerer høje regninger i dyre periode

Den samlede pris svinger uanset hvad

Når du bruger strøm i din bolig, betaler du både for selve strømmen, transport og afgifter. En del af udgiften er nettariffen, som du betaler til dit netselskab, der ejer kablerne, som fører strømmen ind i din bolig.

Det er denne del af prisen, der kan variere, uanset om du har en elaftale med fast eller variabel elpris.

Du kan blive klogere på, hvordan elprisen er sammensat, i vores guide her.

Hvornår giver fast elpris mening?

Med en fast elaftale betaler du den samme pris pr. kWh i hele aftaleperioden – typisk 3, 6 eller 12 måneder. Det kan give ro i budgettet, især i perioder med store udsving på elmarkedet.

Det er dog vigtigt at vide, at din samlede elregning stadig kan variere, selvom elprisen er fast. Din elregning afhænger nemlig af:

  • Hvor meget strøm du bruger – antal kWh
  • Transportprisen (nettariffen), som kan variere afhængigt af tidspunktet på døgnet
  • Afgifter og øvrige gebyrer

Du får altså en fast pris på selve strømmen – men ikke en fast månedlig regning.

Fast elpris passer godt til dig, der:

  • Gerne vil kende din pris pr. kWh på forhånd
  • Ønsker mere stabilitet og færre overraskelser
  • Ikke har mulighed for at flytte dit strømforbrug til de billigste timer
  • Er villig til at betale lidt ekstra pr. kWh for tryghed
variabel-elpris-fast-pris-på-el

Hvornår giver variabel elpris mening?

Med en variabel elpris følger din elpris markedet time for time via elbørsen Nord Pool. Det betyder, at prisen ændrer sig i løbet af døgnet – nogle timer er strøm meget billig, andre timer dyrere.

Forskellen mellem elselskaber ligger her typisk i:

  • Spottillæg
  • Abonnement
  • Eventuelle gebyrer

For langt de fleste husstande er variabel elpris den billigste løsning på lang sigt, især hvis man kan tilpasse sit forbrug.

Variabel elpris passer godt til dig, der:

  • Går efter den laveste pris over tid
  • Har mulighed for at flytte forbrug til billige timer (fx opladning af elbil om natten)
  • Kan acceptere udsving i elprisen fra måned til måned

Ulemper ved variabel elpris

  • Prisen kan stige kraftigt i perioder med høje markedspriser
  • Din regning kan variere mere fra måned til måned
  • Det kræver lidt mere opmærksomhed på forbrug og tidspunkter

Hvad er billigst – fast eller variabel elpris?

Det korte svar er: En variabel elpris er som regel billigst. Historiske data og analyser viser, at variable elpriser i gennemsnit giver den laveste elregning over tid. Derfor anbefales variabel pris ofte – medmindre du har et stort behov for økonomisk forudsigelighed og tryghed i hverdagen. 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål 

Er fast eller variabel el billigst?

I langt de fleste tilfælde er variabel elpris billigere over tid end fast elpris. Det skyldes, at elselskaberne altid indregner en risiko for sig selv i de faste aftaler.

Er fast elpris mere sikkert end variabel?

Med en fast elpris betaler du for tryghed. En fast pris kan være en fordel, hvis du ikke ønsker at følge med i markedet eller vil undgå risikoen for store prisstigninger. I perioder med ustabile energipriser kan en fast elpris derfor være mere sikker – men du betaler typisk også mere for den sikkerhed.

Kan det betale sig at have fast pris på el?

En fast elpris kan betale sig, hvis du værdsætter tryghed og forudsigelighed i dit budget. En fast elpris fungerer lidt som en forsikring, hvor du betaler for sikkerhed – fx hvis priserne stiger. Historisk har det dog oftest været billigst at have en variabel elpris.

Hvad er bedst, variabel eller fast elpris?

Variabel elpris er typisk bedst, hvis du vil spare penge på lang sigt. Prisen følger markedet (fx Nord Pool), og historisk har den ofte været lavere end faste aftaler. Til gengæld kan prisen svinge meget – især om vinteren eller i perioder med energikrise.

Fast elpris er bedst, hvis du vil have tryghed og stabilitet. Her låser du prisen i en periode (fx 6-12 måneder), så du undgår store udsving. Det giver ro i budgettet, men du risikerer at betale mere, hvis markedsprisen falder.

Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

FE-time-for-time
QR-PlayStore.png

Findenergi.dk er en annonceside

På Findenergi.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Findenergi er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.