Med en fastprisaftale på naturgas kender du din pris på forhånd. Du betaler et fast beløb pr. m3 i hele den periode, hvor aftalen gælder.
Det fungerer på samme måde som en elaftale med fast pris. Typisk bliver prisen låst i en periode på 3, 6 eller 12 måneder.
Under energikrisen i 2022 valgte mange gasleverandører at sætte salget af fastprisaftaler på pause. Gaspriserne svingede meget i perioden, hvilket gjorde det svært for leverandørerne at fastsætte en pris for et helt år uden at påtage sig en stor risiko.
I 2026 er situationen stadig sådan, at der ikke er mange udbydere, der tilbyder naturgas til fast pris i 12 måneder. Enkelte selskaber tilbyder dog at låse gasprisen i 3 eller 6 måneder.
Kan prisen stige med en fastprisaftale på naturgas?
Hvis du indgår en aftale om fast pris på gas, får du en kontrakt med din naturgasleverandør, hvor prisen er låst i den aftalte periode. Det betyder, at selve gasprisen ikke kan stige i perioden.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at fastprisen kun gælder den rå gaspris. Den er altså før afgifter, moms og transportomkostninger.
Dine samlede udgifter til naturgas kan derfor stadig ændre sig i perioden, hvis der sker ændringer i fx:
Fordele ved fast pris på gas
Der kan være flere fordele ved at vælge naturgas til fast pris:
Ulemper ved fast pris på gas
Der er også nogle ulemper ved fastprisaftaler:
Vær opmærksom på binding ved fastpris
Hvis du vælger en fastprisaftale på gas, skal du være opmærksom på, at gasleverandøren ofte kan opkræve binding i aftaleperioden.
Det betyder, at opsigelsesvilkårene typisk er længere end ved en aftale med variabel pris.
Skal du vælge gas til fast eller variabel pris?
Valget mellem fast og variabel gaspris afhænger i høj grad af dine præferencer og din økonomiske risikovillighed.Ser man udelukkende på økonomien, vil det typisk være billigst over tid at vælge variabel gaspris. Det skyldes, at gasleverandøren ved fastpris ofte lægger en ekstra margin ind for at dække risikoen ved at låse prisen.
Der er dog ingen garanti for, hvordan gasprisen udvikler sig. Hvis du indgår en fastprisaftale på det rigtige tidspunkt, kan du derfor godt opnå en besparelse, hvis markedsprisen stiger i perioden.
Generelt vil man dog ofte betale lidt mere over tid ved at vælge naturgas til fast pris.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Kan man få fastpris på gas?
Ja, det er muligt at få en fastpris på gas hos enkelte leverandører. Hvis du ønsker den billigste løsning på længere sigt, kan det dog være en god idé også at sammenligne aftaler med variabel pris.
Tilbyder nogle gasleverandører fast gaspris i et år?
I 2026 er der ingen leverandører, der tilbyder at låse gasprisen i 12 måneder. Det skyldes blandt andet store udsving på energimarkedet, som gør det risikabelt for udbyderne at fastsætte en pris så langt frem i tiden.