Hvorfor er elprisen forskellig i Øst- og Vestdanmark?

Indholdsfortegnelse

Elpriserne i Danmark varierer afhængigt af, om du bor øst eller vest for Storebælt – og forklaringen er faktisk ret enkel.

Derfor er elpriserne forskellige i Øst- og Vestdanmark

Danmark er en del af det fælles europæiske elmarked, hvor strøm flyder på tværs af landegrænser. Vores elforsyning er tæt forbundet med nabolande som Sverige, Norge og Tyskland via kabler både over og under jorden.

  • Østdanmark (Sjælland og øerne) er primært forbundet med forbindelser til Sverige og Tyskland.
  • Vestdanmark (Jylland og Fyn) er tæt forbundet med Tyskland, Norge og Sverige via andre forbindelser.

Da de to landsdele ikke har helt samme adgang til strøm fra de samme markeder på samme tid, er Danmark opdelt i to elprisområder. Det er grunden til, at elprisen kan være forskellig øst og vest for Storebælt.

  • Du kan følge forskellen i elpriserne time for time – afhængigt af hvor i landet du bor – på vores graf over elprisen.

Begrænsninger i elnettet påvirker også elprisen

Ud over priserne i vores nabolande spiller kapaciteten i elnettet også en rolle. På tidspunkter med meget høj efterspørgsel på strøm kan der opstå såkaldte flaskehalse i elnettet. Det betyder, at strømmen ikke altid kan transporteres frit fra der, hvor den produceres, til der, hvor den skal bruges.

I Danmark sker det relativt sjældent, fordi vi har et veludbygget elnet. Men i takt med at samfundet elektrificeres – for eksempel med flere elbiler og varmepumper – kan elnettets kapacitet få større betydning i fremtiden. Hvis elnettet ikke udbygges i samme tempo, kan det føre til højere elpriser i pressede perioder.

hvorfor-er-der-forskel-paa-elprisen-i-oest-og-vest

Elprisen er ofte lidt højere i Østdanmark

Historisk set har elprisen været en smule højere i Østdanmark end i Vestdanmark. Forskellen er dog som regel kun på få øre pr. kWh. For de fleste husstande betyder det, at forskellen på elregningen over et helt år er forholdsvis lille.

Man har forsøgt at mindske prisforskellen

Prisforskellen mellem Øst- og Vestdanmark er velkendt politisk. Derfor er der gennem tiden blevet investeret i flere elforbindelser mellem landsdelene. Disse forbindelser har været med til at reducere forskellene i elpriserne, men de kan stadig variere – især i perioder med stor belastning på elmarkedet.

Denne guide kunne også være interessant for dig

Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

FE-time-for-time
QR-PlayStore.png

Findenergi.dk er en annonceside

På Findenergi.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Findenergi er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.