Hvordan er Strømtids kundeservice?
Kundernes oplevelser med Strømtid har generelt været under middel. På Trustpilot fremhæves især problemer med manglende tilbagebetaling af slutopgørelser, vanskeligheder ved at komme i kontakt med kundeservice samt uklare regninger. Flere anmeldelser beskriver, at selskabet ikke længere er til at træffe telefonisk og ofte ikke besvarer mails. Derudover nævner flere kunder utilfredshed med uigennemskuelige fakturaer og kritik af måden, sårbare forbrugere – herunder ældre – er blevet behandlet på.
Hvilke elaftaler tilbød Strømtid?
Strømtid tilbød primært elaftaler med variabel pris, hvor kunderne fulgte elprisen time for time plus tillæg. Denne slags elaftaler kan give mulighed for besparelser, hvis forbruget bliver flyttet til perioder med lave elpriser. Ifølge flere kunder på Strømtids Trustpilot, var det vanskeligt at gennemskue de præcise opkrævninger i forhold til aftalernes spottillæg og abonnement. Vilkårene for Strømtids billigste elaftaler var således:
- Spottillæg: 25 øre/kWh
- Abonnement: 15 kr./md.
Overstående betyder, at Strømtid var et overvejende dyrt elselskab – uanset om du har et højt eller lavt årligt elforbrug.