Hvad er elforbundet?

Indholdsfortegnelse

I jagten på de billigste elselskaber støder mange danskere på Elforbundet – en model der markedsføres som et fællesskab, hvor medlemmer opnår bedre priser gennem en samlet aftale. Men hvor billigt er det egentlig? Og hvorfor bliver Vindstød så ofte nævnt sammen med Elforbundet?

I denne guide gennemgår vi, hvordan Elforbundet fungerer, hvilke fordele og ulemper der følger med, og hvad du som forbruger bør være særligt opmærksom på, inden du tilmelder dig.

Hvordan fungerer Elforbundet?

På Elforbundets hjemmeside beskriver de sig selv som en forbundsaftale, hvor tusindvis af forbrugere går sammen for at opnå en bedre elaftale. Modellen bygger på én årlig budrunde, hvor elselskaber kan byde ind med deres bedste produkter. Den aftale, der lever op til Elforbundets fastsatte kriterier, bliver vinderen – og medlemmerne af Elforbundet bliver automatisk flyttet over på produktet.

På papiret lyder det godt: samlet forhandling = bedre pris. Men forholder virkeligheden sig også sådan? 

Elforbundet og den årlige “budrunde”

Hvert år inviterer Elforbundet danske elselskaber til at deltage i en budrunde. Den leverandør, der tilbyder den mest fordelagtige prisstruktur, bliver valgt som årets samarbejdspartner.  Selvom modellen skulle give konkurrence mellem mange elselskaber, er resultatet ofte det samme: Produktet “SpotVind” fra Vindstød har vundet budrunden år efter år.

Er Elforbundet den billigste løsning?

Elforbundet har gjort sig bemærket ved, at medlemmerne får:

  • den rene spotpris, time for time
  • ingen faste månedlige abonnementer
  • ingen skjulte gebyrer

Det kan virke billigt – især for forbrugere, der følger spotpriserne tæt. Men der er en vigtig faldgrube, du bør være opmærksom på. 

Glemmer du at forny aftalen, bliver du automatisk flyttet til Vindstøds standardprodukt – og det er markant dyrere – aftalen er blandt Danmarks dyreste.  

Flere tidligere medlemmer fortæller i anmeldelser og på sociale medier, at de først opdagede det på deres elregning. Derfor er det vigtigt at være meget opmærksom, hvis man vælger Elforbundets løsning.

Elforbundet og Vindstød – hvor uafhængige er de?

Selvom Elforbundet markedsføres som uafhængigt, undrer mange sig over, at Vindstød næsten altid vinder budrunden. Der er flere kritikpunkter der ofte går igen hos samarbejdet mellem Vindstød og Elforbundet: 

  • manglende gennemsigtighed i udvælgelsesprocessen
  • at det samme selskab vinder år efter år
  • man overgår til et af markeds dyreste produkter hvis ikke aftalen fornyes 
  • Vindstød opkræver høje aconto-beløb 

Det gør ikke nødvendigvis modellen ulovlig eller problematisk – men du bør som forbruger vide, hvad du siger ja til.

Er Elforbundet fup?

Nej, Elforbundet er ikke svindel. De leverer den rabataftale, de lover, og det er gratis at tilmelde sig. Men konceptet kræver en aktiv forbrugeradfærd – du skal især være opmærksom på:

  • at aftalen kun gælder ét år
  • at du selv skal bekræfte din deltagelse hvert år
  • at du ellers ender på et væsentligt dyrere produkt
  • at Vindstød opkræver 3 måneders aconto – hvilket betyder, at du lægger en større likviditet ud upfront

Mange selskaber tilbyder i dag el med månedlig betaling uden aconto, og det kan være en fordel for dig, da du slipper for at skulle have store summer op af lommer forud for dit forbrug.  

Hvordan tjener Elforbundet penge?

Selvom det er gratis at tilmelde sig, har Elforbundet flere måder hvorpå de tjener penge. Når du tilmelder dig, får de adgang til din e-mailadresse og bruger den til at markedsføre andre produkter som fx. bredbånd, mobilabonnementer eller lignende. Derudover får de en økonomisk fordel af de kunder, der glemmer at forny aftalen og ryger over på dyrere produkter.

Hvem ejer Elforbundet?

Elforbundet ejes af Morten Sinding gennem Sinding Jensen Holding ApS.

Han driver også det daglige arbejde, budrunderne og kommunikationen med medlemmerne. Organisationen har eksisteret siden 2011 og drives fra Højbjerg ved Aarhus.

Alternativer til Elforbundet

Hvis du ønsker en billig elaftale uden årlige genbekræftelser, aconto-betaling eller risikoen for at blive overført til et dyrt standardprodukt, kan du sammenligne elpriser hos flere gode alternativer her. Det giver dig bedre kontrol og større gennemsigtighed i din elaftale. 

Elforbundet kan være en billig løsning – især hvis du er typen, der følger spotpriser tæt og ikke har noget imod at forny din aftale hvert år, men du skal være opmærksom på de ting som vi har nævnt i denne artikel.

Skrevet af

Nicoline

Nicoline har mere end 3 års erfaring inden for elmarkedet. Hun varetager dagligt dialogen med vores samarbejdspartnere, elselskaberne og har derfor en omfattende indsigt i, hvad der foregår på elmarkedet. Hun samarbejder med nogle af Danmarks største energiselskaber, som f.eks. OK, NRGI og Nettopower og denne indsigt og ekspertise deler hun gavmildt med dig her på FindEnergi. Nicoline har også bidraget med over 100 artikler om energi, bæredygtighed og grøn livsstil, som du kan læse her på FindEnergi.dk og Elberegner.dk. Hun har hjulpet tusindvis af forbrugere med at træffe velinformerede beslutninger om energi og bæredygtighed. Hendes engagement i at levere nøjagtig og værdifuld information er bevist gennem hendes mange artikler, der er blevet godt modtaget af læsere og eksperter inden for området.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

FE-time-for-time
QR-PlayStore.png

Findenergi.dk er en annonceside

På Findenergi.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Findenergi er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.