Kan man adskille grøn og sort strøm?

Indholdsfortegnelse

Den grønne omstilling er i fuld gang over alt i det danske samfund. Vind- og solenergien er i voldsom vækst, og 2020 blev året med mest grøn strøm i Danmark nogensinde. Men vi er ikke i mål endnu. Frem mod 2030 må den grønne strøm fortsat dele elnet med den sorte. 

Og hvad betyder det? Kan man så overhovedet skelne mellem grøn og sort strøm? Det ser vi nærmere på i denne artikel.

Strømmen blandes i elnettet

Det korte svar er, at man ikke som sådan kan skelne mellem grøn og sort strøm. Og dog. Det er sandt, at strøm fra vedvarende energikilder blandes sammen med strøm fra kul og olie i elsystemet. Når først elektronerne har fundet deres vej ud i ledningerne, er det umuligt at spore, om den enkelte elektron har grøn eller sort herkomst. De deles så at sige om transportvejene. Hvis vi skulle kunne skelne, ville det kræve, at vi havde to separate elnet. Det er i praksis en helt umulig tanke.

Men vi kan dog – helt ned på timebasis – se, hvilken type strøm der bliver produceret i Danmark. På den måde kan man stadig tale om, hvor stor en andel af strømmen i de danske el-ledninger, der er grøn på et givent tidspunkt. Det fortæller måske ikke så meget om netop de elektroner, der kommer ud af din stikkontakt. Men det siger noget om, hvor grøn strømmen er i Danmark på et overordnet plan.

groen og sort stroem

Hvad er grøn strøm?

Men måske vi lige skal starte med at besvare spørgsmålet: Hvad er grøn strøm? Grøn strøm kan definereres som den strøm, som er produceret af vedvarende energikilder såsom vindmøller, jordenergi og solceller.

 

Hvad er sort energi?

Sort strøm er derimod strøm som kommer fra fossile energikilder, som f.eks. kul, olie og gas. Fossile energikilder er kendetegnet ved at de slipper op på et tidspunkt, og de udleder Co2 modsat de grønne energikilder. 

Hvorfor så betale for grøn strøm?

Måske tænker du, at det i så fald kan være lige meget, om du køber din strøm et sted, der markedsfører sig som grøn eller ej. Hvis det hele alligevel blandes sammen, inden det når frem til dig, kan det virke omsonst. Men det er det ikke. I hvert fald ikke, hvis du gerne vil bidrage aktivt til den grønne omstilling via dit elforbrug. Når du køber ”grøn el”, sikrer du dig, at der – et sted i elsystemet – produceres en mængde grøn energi, der svarer til dit forbrug. Du kan ikke vide, om det nogensinde når frem til dig. Men du ved, at du har skabt en øget efterspørgsel på grøn energi.

Forestil dig det danske elnet som en stor saftpresser. Hver gang du køber grøn strøm, ryger der et økologisk æble i saftpresseren. Det kan godt være, at der også er en hel del konventionelle æbler dernede – udløst af køberne af sort energi. Men jo flere økologiske æbler, der kommer derned samlet set, jo mere økologisk bliver den saft, du får ud i sidste ende. Også selvom du ikke kan nøjes med kun at drikke saften fra dit eget økologiske æble.

Sådan ser du, om strømmen er grøn

Tidligere var det lettere at spotte de grønne elaftaler grundet Forbrugerombudsmandens mærkeordning for grøn strøm. Mærkeordningen betød, at elselskaberne kunne markere deres grønne elaftaler med enten ét eller to grønne blade afhængig af, hvor grønne de var. 

Pr. 1. september 2024 ophørte denne mærkningsordning, da den ikke menes at have den ønskede effekt med at skabe mere gennemsigtighed indenfor grøn strøm. Det betød, at elselskaberne ikke længere måtte markere deres elaftaler med de grønne blade. 

I dag er det dog stadig lovligt for elselskaberne at markedsføre deres elaftaler, som består af 100% vedvarende energi, med udsagn såsom “strøm soleenergi“, “vindmøllestrøm, “strøm fra vedvarende energi” og lignende udsagn.

 

Hvorfor er grøn energi godt?

Mærkningsordningen gør det altså nemmere for dig som forbruger aktivt at tilvælge grøn strøm. Set fra et klimamæssigt perspektiv er det et tilvalg, der giver rigtig god mening. Ved at gå målrettet efter et grønt elselskab, der sælger dokumenteret grøn strøm, er du med til at skubbe bag på den grønne omstilling i Danmark. Du sikrer simpelthen, at der udledes mindre CO2, når strømmen er dækket af grønne certifikater. Godt nok kommer den grønne strøm ikke direkte ud af din stikkontakt – men du er med garanti med til at reducere mængden af strøm produceret på fossile brændsler ved at vælge en el leverandør af grøn energi.

 

Grøn strøm er billigere end sort

Man kan undertiden godt få indtryk af, at grøn strøm er enormt omkostningstungt, og at sort strøm er billigere at producere end grøn strøm. Men det forholder sig faktisk omvendt. Teknologien har udviklet sig så meget, at det i dag er billigere at producere strøm ved at bygge nye vindmøller end ved at bygge et nyt kraftværk.

Inden for få år vil samme forhold gøre sig gældende for solenergi. Dermed sættes en positiv spiral i gang, hvor vedvarende energi bliver det mest attraktive alternativ, når der skal etableres ny elproduktion – hvilket igen styrker vedvarende energis markedsposition og din mulighed for at få billig el.

Og der er spændende fremtidsperspektiver i at få økonomi og grøn energi til at gå hånd i hånd. Der arbejdes f.eks. på højtryk på at understøtte idéen om fleksibelt elforbrug. Fleksibelt elforbrug er et begreb, der dækker over, at elforbrugere skal belønnes økonomisk for at indrette deres elforbrug efter elnettes behov.

Elforbrugere skal simpelthen opmuntres til at bruge mest strøm, når produktionen af el er stor – og til at bruge mindst strøm, når produktionen af strøm er lav. Eller sagt lidt forsimplet: Vi skal lære at vente med at bruge vores tørretumbler, til det blæser rigtig meget.

Fleksibelt elforbrug er allerede godt på vej for de helt store forbrugere, f.eks. indenfor industri og erhverv. For de små forbrugere – dig og mig – er der lidt længere vej, før modellen er på plads. Men vi kommer hele tiden nærmere og nærmere målet. Med den nuværende udvikling vil grøn energi kun blive billigere og billigere i fremtiden. Alt i alt er grøn strøm altså godt på vej til at fortrænge den sorte strøm fra elnettet.

Køb grøn strøm ved dit elselskab

Tænker du at du gerne vil støtte brugen af klimavenlig strøm kan du ved de fleste elselskaber vælge en grøn el-aftale, hvor elselskabet køber et grønt el certifikat svarende til deres kunders elforbrug. Selvom al den strøm du modtager gennem stikkontakten ikke nødvendigvis er grøn, så gør du en aktiv indsats for at mindske brugen af fossile brændstoffer. 

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvor meget grøn strøm er der i Danmark?

I Danmark har man et mål om, at elforbruget kan dækkes 100% af grøn energi inden 2030. På nuværende tidspunkt er mere end 70% af elforbruget dækket af energi fra vedvarende energikilder.

 

Hvordan ser jeg om strømmen er grøn?

Hvis elselskabernes elaftaler er baseret på 100% vedvarende energi, må de gerne oplyse, at strømmen stammer fra vedvarende energikilder.

 

Er strømmen der kommer ud af min stikkontakt grøn?

Strømmen som kommer ud af stikkontakten derhjemme er ikke nødvendigvis grøn. Det skyldes at alt strømmen blandes i elnettet, både grøn og sort strøm. Du kan støtte produktionen af vedvarende energi ved at købe el fra elselskaber med grøn strøm certifikat.

Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

FE-time-for-time
QR-PlayStore.png

Findenergi.dk er en annonceside

På Findenergi.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Findenergi er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.