Varmepumpepuljen 2026 – Søg tilskud til varmepumpe

Indholdsfortegnelse

Varmepumpepuljen har fået flere midler i 2026

Varmepumpepuljen blev genåbnet i 2026, efter at der blev afsat 200 mio. kr. ekstra til ordningen. De ekstra midler giver flere boligejere mulighed for at søge 27.000 kr. i tilskud til at udskifte et olie-, gas-, el- eller biokedel med en energieffektiv varmepumpe. Puljen er åben frem til 30. november 2026 eller indtil alle midler er fordelt, og ansøgninger behandles efter først til mølle-princippet

Du må gerne indhente tilbud fra installatører, før du søger, men du må først acceptere et tilbud eller påbegynde arbejdet, når du har modtaget et tilsagn om tilskud.

Du kan beregne et tilbud på din varmepumpe her

Hvad er Varmepumpepuljen?

Varmepumpepuljen giver dig mulighed for at søge om tilskud til en varmepumpe, hvis du skifter fra gas, olie, biokedel eller almindelig elvarme.

I 2020 indgik regeringen en klimaaftale, som blandt andet havde til formål at nedbringe CO2-udledningen i Danmark ved at fremme udskiftningen af gas- og oliefyr. Derfor har du mulighed for at søge energitilskud til energiforbedringer af din bolig ved at installere en varmepumpe.

I 2023 blev Bygningspuljen opdelt i to puljer, og Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen fik dermed hver sin pulje. 

hvad-er-varmepumpepuljen

Hvem kan få tilskud til varmepumpe?

For at være berettiget til tilskuddet, er der 5 betingelser, som du skal opfylde. Hvis du ikke opfylder disse betingelser, kan du ikke få tilskud til en varmepumpe via tilskudsordningen. 

Det drejer sig om følgende 5 krav:

  • Dit hus skal være en helårsbolig, og du skal selv eje huset
  • Dit hus bliver opvarmet med enten oliefyr, gasfyr, elvarme eller biokedel
  • Dit hus ligger ikke i et område med fjernvarme eller planer om at indføre fjernvarme
  • Du må ikke være i gang med at skifte til varmepumpe, før du søger
  • Du ønsker at skifte til enten en luft til vand-varmepumpe eller et jordvarmeanlæg
soeg_tilskud_til_varmepumpe

Sådan søger man tilskud til varmepumpe

  1. Indhent tilbud på varmepumpe. I dag findes der mange forskellige udbydere af varmepumper, og det kan derfor være en god idé at starte med at indhente tilbud, før du træffer den endelige beslutning. Du kan dermed sammenligne de forskellige tilbud, så du ender med den bedste pris. Husk at du ikke må indgå en aftale, før du har fået tilsagn fra Varmepumpepuljen.
  2. Vær’ klar med din dokumentation. Når du skal søge om tilskud til varmepumpe, kræver Energistyrelsen nogle specifikke dokumentationskrav. Det drejer sig om nedenstående. Det er dog ikke sikkert, at du skal bruge dem alle. Så undersøg på forhånd, hvilke dokumenter, der er gældende for dig.
    • Nem-ID
    • Dokumentation for at du ejer den pågældende bolig
    • Hvis du søger på vegne af en anden, kræves der en ansøgererklæring
    • Hvis du søger på vegne af en virksomhed, kræves der en minimis-erklæring
  3. Udfyld din ansøgning. Ansøgningen  finder sted på Energistyrelsens ansøgningsportal. Portalen guider dig gennem hele ansøgningsprocessen, og fortæller dig klart og tydeligt, hvad du skal gøre. Derefter skal du vente på, at Energistyrelsen har behandlet din ansøgning. Du skal vente med at installere din varmepumpe indtil du har fået svar på din ansøgning.
  4. Søg om udbetaling af tilskud. Når du har fået din varmepumpe installeret, skal du derefter ansøge om at få tilskuddet udbetalt. Her skal du indsende dokumentation for, at du har installeret din varmepumpe, og det kan derfor være en god idé at gemme eventuelle fakturaer. Behandlingsprocessen kan dog være forholdsvis lang, og du skal derfor regne med, at der kan gå op til 6 måneder, før du får din udbetaling. 
hvordan-soeger-man-tilskud-til-varmepumpe

Hvor mange penge er der i Varmepumpepuljen 2026?

I 2026 er der nu afsat to puljer. Det betyder, at der i alt er 368,4 mio. kr. til rådighed i 2026 på de to puljer, når den ekstra bevilling på 200 mio. kr. medregnes. Det giver cirka 4.300 husstande mulighed for at få støtte til deres varmepumpeprojekt.

Hvor meget kan man få i tilskud til varmepumpe?

Hvis du bor i et område, hvor du ikke kan få fjernvarme, er det muligt at få op til 27.000 kr. i tilskud til en varmepumpe.

I Varmepumpepuljen er tilskudsordningen blevet mere forenklet, så det er lettere at danne sig et overblik over, hvor meget man kan få i tilskud.

Tidligere afhang beløbet af boligens størrelse og energiklasse, men det er ikke længere tilfældet.

Energistyrelsen har oplyst, at tilskuddets størrelse afhænger af, hvilken type varmepumpe du ønsker at skifte til.

hvor-meget-kan-man-faa-i-tilskud-til-varmepumpe

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvornår åbner Varmepumpepuljen for anden gang i 2026?

Varmepumpepuljen 2026 åbnede den 5. februar kl. 10 og fordeles efter først-til-mølle-princippet. Igen den 2. juli kl. 10 blev der åbnet op for anden gang i 2026.

Må man få tilbud på varmepumpe, inden man ansøger om tilskud?

Det anbefales af Energistyrelsen, at man indhenter tilbud fra flere installatører, inden man søger om tilskud til varmepumpen. På den måde kan man få vejledning til at vælge den rette varmepumpe og sammenligne tilbud. Det er dog vigtigt, at man ikke underskriver en endelig aftale med en installatør, før man har modtaget tilsagn om tilskud.
Hent app'en via vores QR-koder

Du kan scanne QR-koden med kameraet i din telefon, eller med din Google Chrome app.

FE-time-for-time
QR-PlayStore.png

Findenergi.dk er en annonceside

På Findenergi.dk finder du guides, artikler, sammenligninger, tips og tricks osv. til alt hvad der rører sig inden for energioptimering i hjemmet. For at vi kan blive ved med at gøre dette, modtager vi provision fra de hjemmesider og services der henvises til.

Vores sammenligninger afspejler ikke nødvendigvis det fulde marked, og rækkefølgen af produkter kan være påvirket af provisionssatsen.

Vi vælger dog selv hvem vi samarbejder med, og vores indhold baseres altid på grundig research, således at du kan træffe den mest optimale beslutning vedrørende din energioptimering.

Findenergi er udelukkende et sammenligningssite og skal ikke betragtes som udbyder.