Har du allerede fået installeret gulvvarme i huset, eller anvender du radiatorer? Det bør ikke stoppe dig i at finde en god luft-til-vand-varmepumpe til din gulvvarme. De kan nemlig sagtens fungere i samarbejde med hinanden, og det er faktisk en ideel løsning for dig, hvis du anvender gulvvarme eller radiatorer til at opvarme din bolig.
Derfor bør du få luft-til-vand-varmepumpe til gulvvarme
Du kan uden problemer få tilkoblet din nye varmepumpe til gulvvarme og radiatorer i huset. På den måde kan din luft-til-vand-varmepumpe både opvarme gennem gulvvarmen og radiatorerne og samtidig sørge for at holde dit brugsvand varmt.
Du behøver derfor ikke overveje, om du skal vælge mellem de forskellige opvarmningsmetoder. Din hverdag, og måden du opvarmer din bolig, kommer til at være det samme som før. Vandet kommer bare fra din luft-til-vand-varmepumpe i stedet for.
Fordelen ved at gøre det på den måde er, at du vil se markante besparelser på din energiregning. En varmepumpe er nemlig væsentligt mere effektiv end mange andre opvarmningsalternativer er, hvilket både gavner din pengepung og klimaet. Derudover kræver pumperne ingen vedligeholdelse, så du slipper for at tænke på rengøring eller påfyldning af varmepumpen.
Prisen på luft-til-vand-varmepumpe til gulvvarme
En varmepumpe med luft-til-vand-gulvvarme er en større investering. Heldigvis vil du til gengæld opnå store nok besparelser til at investeringen efter noget tid kommer til at tjene sig selv ind igen. Derfor handler det først og fremmest om at finde en god pris på en luft-til-vand-varmepumpe til gulvvarme, og det gør du lettest ved at sammenligne de forskellige muligheder med hinanden.
Alt afhængigt af din boligs størrelse, og hvilken varmepumpe du vælger, vil investeringen komme til at koste mellem 80.000-120.000 kr. Det er dog en god investering i sidste ende, og forbruger du mere end 4.000 kWh om året, kan du ovenikøbet få reduceret elafgift.
Læs mere om varmepumpe størrelser herunder:
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Kan en varmepumpe til gulvvarme køre hele tiden?
Ja, når først en luft-til-vand-varmepumpe er installeret til gulvvarmen, vil den sørge for hele tiden at holde noget af dit brugsvand varmt. Du kan derfor altid stille på gulvvarmen eller radiatorerne, hvis du gerne vil have mere varme i dit hjem.
Er luft-til-vand-varmepumpe til gulvvarme dyrt?
Som udgangspunkt er en luft-til-vand-varmepumpe en større investering. Men ikke desto mindre kommer investeringen til at gøre store forskelle på din energiregning – også når du anvender den i samarbejde med din gulvvarme og dine radiatorer.