I 2023 bliver Bygningspuljen opdelt i to puljer, og Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen får dermed sin egen pulje. På nuværende tidspunkt er der ikke fastlagt en dato for, hvornår Varmepumpepuljen officielt åbner – dog forventer Energistyrelsen, at det sker i løbet af første halvår i 2023.
Vi holder løbende øje med Energistyrelsens udmeldinger. I takt med at de officielle retningslinjer offentliggøres, vil denne side blive opdateret.
Hvad er Varmepumpepuljen?
Varmepumpepuljen giver dig mulighed for at søge om tilskud, hvis du ønsker at skifte fra enten gas, olie eller træpiller til en varmepumpe.
I 2020 indgik regeringen nemlig en klimaaftale, som blandt andet gik ud på at nedbringe CO2-udslippet i Danmark ved at fremme udskiftningen af gas- og oliefyr – og derfor har du mulighed for at søge om energitilskud til energiforbedring af din bolig gennem en varmepumpe.
Kan man søge tilskud til varmepumpe?
Ja, det kan man godt. Gennem Varmepumpepuljen kan du nemlig søge om tilskud til varmepumpe, hvis du opfylder de opstillede betingelser.
Det er stadig uvist, hvad Varmepumpepuljen helt præcis kommer til at give tilskud til. Dog skønnes det, at puljen vil give tilskud til følgende varmepumper:
Hvem kan få tilskud til varmepumpe?
For at være berettiget til tilskuddet, er der nogle betingelser, som du skal opfylde. Hvis du ikke opfylder disse betingelser, kan du ikke søge om tilskuddet.
Først og fremmest kræver det, at du enten har et gasfyr, biobrændsel eller oliefyr, som din primære varmekilde i boligen. Det er nemlig kun muligt at søge om tilskud, hvis du udskifter en af disse varmekilder med en varmepumpe.
Derefter skal du undersøge, hvorvidt du bor i et område, som har fjernvarme. Hvis dit boligområde enten har fjernvarme på nuværende tidspunkt eller har planer om at indføre det indenfor den nærmeste fremtid, så er du ikke berettiget til at søge om tilskuddet.
Hvor mange penge er der i Varmepumpepuljen?
I finansloven for 2021 blev der afsat et højere beløb til energioptimering af boligen, så flere danskere fik mulighed for at søge om tilskud til varmepumpe. I 2023 tildeles der omkring 224 millioner kr., som udelukkende skal gå til tilskud til varmepumpe. Det betyder, at omkring 13.000 husejere har mulighed for at få tilskuddet i 2023.
Hvor meget kan man få i tilskud til varmepumpe?
I Varmepumpepuljen er tilskudsordningen blevet mere forenklet, så det er lettere at danne sig et overblik over, hvor meget man egentlig kan få i tilskud. Før i tiden afhang beløbet af boligens størrelse og energiklasse, men det er ikke længere tilfældet.
Nedenfor kan du se, hvor meget du kan få i tilskud til varmepumper:
- Luft til vand-varmepumpe: 17.000 kr. i tilskud
- Jordvarme: 27.000 kr. i tilskud
Sådan søger man tilskud til varmepumpe
Energistyrelsen har endnu ikke offentliggjort retningslinjerne for, hvordan ansøgningsprocessen kommer til at foregå. Det tyder dog på, at ansøgningsprocessen kommer til at foregå på nogenlunde samme præmisser, som den hidtil har gjort.
- Indhent tilbud på varmepumpe. I dag findes der mange forskellige udbydere af varmepumper, og det kan derfor være en god idé at starte med at indhente tilbud, før du træffer den endelige beslutning. Du kan dermed sammenligne de forskellige tilbud, så du ender med den bedste pris.
- Vær’ klar med din dokumentation. Når du skal søge om tilskud til varmepumpe, kræver Energistyrelsen nogle specifikke dokumentationskrav. Det drejer sig om følgende:
- Nem-ID
- Dokumentation for at du ejer den pågældende bolig
- Hvis du søger på vegne af en anden, kræves der en ansøgererklæring
- Hvis du søger på vegne af en virksomhed, kræves der en minimis-erklæring
- Udfyld din ansøgning. Ansøgningen finder sted på Energistyrelsens ansøgningsportal. Portalen guider dig gennem hele ansøgningsprocessen, og fortæller dig klart og tydeligt, hvad du skal gøre. Derefter skal du vente på, at Energistyrelsen har behandlet din ansøgning. Du skal vente med at installere din varmepumpe indtil du har fået svar på din ansøgning.
- Søg om udbetaling af tilskud. Når du har fået din varmepumpe installeret, skal du derefter ansøge om at få tilskuddet udbetalt. Her skal du indsende dokumentation for, at du har installeret din varmepumpe, og det kan derfor være en god idé at gemme eventuelle fakturaer. Behandlingsprocessen kan dog være forholdsvis lang, og du skal derfor regne med, at der kan gå op til 6 måneder, før du får din udbetaling.
Hvornår åbner Varmepumpepuljen 2023?
På nuværende tidspunkt er det stadig uvist, hvornår Varmepumpepuljen officielt åbner for ansøgninger. Energistyrelsen har dog meldt ud, at de regner med, at puljen åbner i løbet af første halvår i 2023.
Vi holder aktivt øje med, hvornår Varmepumpepuljen åbner. Når den endelige dato offentliggøres af Energistyrelsen, vil denne side blive opdateret.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvornår åbner puljen til varmepumpe?
Det er stadig uvist, hvornår Varmepumpepuljen åbner. På nuværende tidspunkt har Energistyrelsen meldt ud, at det forventes at ske i første halvår af 2023. Når den officielle dato bliver offentliggjort, vil denne side blive opdateret.
Hvem kan søge om tilskud til varmepumpe?
Der er nogle betingelser, som du skal opfylde, før du er berettiget til at søge om tilskud til varmepumpe. Først og fremmest kræver det, at du enten har olie, gas eller biobrændsel, som din primære varmekilde i boligen. Derudover kræver det, at du bor i et boligområde, som ikke har fjernvarme eller planer om at indføre det.